Tix.dk

Musikhuset Aarhus

  • 09. nov - Kl. 19:30
Billetpris:130 kr.
Event info

Har du nogensinde drømt om at høre historiens absolut mest berømte organist – Edwin Henry Lemare (1865-1934)? Nu har du en helt enestående chance for at høre ham til Aarhus Symfoniske Orgelfestival på trods af, at han har været død siden 1934.

Edwin Henry Lemare var så berømt og berejst, at han krydsede Atlanterhavet 51 gange med dampskib, kun ved et lykketræf ikke var ombord på Titanic, spillede for 150.000 mennesker i en koncertsæson, fik sit privatliv udpenslet i tabloidpressen og ikke mindst var den første musiker overhovedet, der fik lov til at opføre Richard Wagners Parsifal udenfor Bayreuth af Cosima Wagner selv.


Museet ”Museum für Musikautomaten” i Seewen i Schweiz råder over mere end 1500 orgelrulleindspilninger med nogle af periodens største organister. Disse orgelruller er blevet digitaliseret og kan derfor afspilles på orgler med indbygget MIDI. Det har orglet i Symfonisk Sal i Aarhus, og Aarhus Symfoniske Orgelfestival har helt ekstraordinært fået tilladelse til at bruge nogle af disse indspilninger med Edwin Henry Lemare.

Så derfor venter der publikum en af de mest spektakulære koncerter med alle tiders største og mest berømte organist, Edwin Henry Lemare.


Program:
Charles Gounod (1818-1893): Die Königin von Saba – Marsch und Cortége*
Alexandre Guilmant (1837-1911): Trauermarsch und Seraphs Hymne (op. 17)
Camille Saint-Säens: (1835-1921): Danse macabre*
Bernhard Johnson (1868-1935): Elfentanz
Edwin H. Lemare (1865-1934): Improvisation: ”Einführung von Glocken- und Harfeneffekten”
Richard Wagner (1813-1883):   Götterdämmerung: Trauermarch*
Richard Wagner: Die Meistersinger von Nürnberg: Ouverture*

*arr. Edwin H. Lemare