Tix.dk

Musikhuset Aarhus

  • 15. sep - Kl. 20:00
Billetpris:305 kr.
Event info

Musikhuset Aarhus sætter rammen for ”Corona-samtalen” – en aften med den prisvindende forfatter Carsten Jensen i selskab og samtale med psykolog og forfatter Marie Brixtofte. Samtalen kredser om livsperspektiver og over en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.

En måned før coronavirusen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste samtidig på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden.

Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede forfatteren sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?

”Corona-krøniken” er Carsten Jensens kommende bog, med udgivelse sat til efteråret, om tab og afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, men det er en pandemi også. Ensomhed og eftertanke har de til fælles.

Carsten Jensen er født 1952. Han har et stort, populært, prisvindende og alsidigt forfatterskab bag sig, som rummer både essaysamlinger, store episke romaner som bestselleren ”Vi de druknede” (2006) og ”Den første sten” (2015) og rejsebogsklassikere som ”Jeg har set verden begynde” (1997), der indbragte Carsten Jensen De Gyldne Laurbær i 2002.
Senest har han udgivet tre bind i sin essayistiske debatbogs-serie, ”Kældermennesker” (2018), ”Mod stjernerne” (2018) og ”Hovedspringere” (2019) og i efteråret 2020 udkommer Corona-krøniken.

Marie Brixtofte er født 1979. Autoriseret psykolog og har arbejdet hos Børn, Unge & Sorg, haft privat praksis og arbejdet som psykolog hos TUBA (Terapi for Unge som er Børn af Alkoholikere). Inden hun blev psykolog, har hun arbejdet i syv år som investment banker hos blandt andet JP Morgan i London. Hun er gift, har tre børn og bor i dag i Danmark. Maries Brixtofte har skrevet bogen, ”Kun når det regner” (2019)