Tix.dk

Musikhuset Aarhus

  • 25. feb - Kl. 19:00
  • 25. feb - Kl. 21:30
Billetpris:205 kr.
Event info

Komikerkometen Jacob Taarnhøj krøller din hjerne i Musikhuset

Danske comedyfans skal finde strygejern og steamers frem i 2020. Den fynske standupkomiker Jacob Taarnhøj vil nemlig krølle danskernes hjerner, når han drager på sin første store Danmarksturné med sit nye onemanshow Krøllehjern’.

Onemanshowet Krøllehjern’ er Jacob Taarnhøjs andet onemanshow og hans første onemanshow siden hans seneste onemanshow, der samtidigt var hans første onemanshow, og på det tidspunkt eneste onemanshow, indtil hans nyeste onemanshow, onemanshowet Krøllehjern’.

Krøllehjern’ er et onemanshow, hvor man allerede i presseteksten mærker Jacob Taarnhøjs store erfaring med og intuitive fornemmelse for at skrive skoleopgaver med minimumskrav til tegnsætningen. Det er en rutschebanetur gennem den loopede tankegang, der har skaffet Jacob
Taarnhøj adgang til nogle af landets fineste og mest anerkendte jobcentre.

Gør jer klar til en indsigtsfuld, transcenderende og livsbekræftende rejse gennem store tidløse og presserende emner, såsom, men ikke mindst, og i særdeleshed. Krøllehjern’ indeholder desuden praktiske og nemme-at-gå-til løsninger på Klimakrisen, Israel-Palæstinakonflikten og bølge/partikel-dualiteten.

Ordekvilibristen Jacob Taarnhøj har en helt særlig og surrealistisk fortællestil, der gør hans shows til en unik oplevelse. Danskerne fik for alvor øjnene op for odenseaneren, da han i 2017 vandt Talentprisen ved Zulu Comedy Galla og har ligeledes i mange år været en af de drivende kræfter bag standup-scenen vest for Storebælt.

Jacob har de seneste år etableret sit kæmpe talent over hele landet: Han optog i 2018 sin første Comedy Special, der blev sendt på TV2 Zulu samme år, deltog i 2. sæson af Stormester i 2019 og var med som support for Ruben Søltoft på turnéen Ting Fra Min Mund i 2018-2019.

Glæd jer til en krøllet og hylende morsom aften i Musikhuset.

Varighed: 1 time og 30 min. Bemærk, sluttidspunktet kan variere. 

Arrangør: Musikhuset Aarhus