Tix.dk

Musikhuset Aarhus

  • 06. mar - Kl. 20:00
Billetpris:205 - 285 kr.
Event info

Historias

Oplev en eksklusiv aften med den prisvindende spansk-danske danser og koreograf Selene Muñoz i sammenspil med 3 fantastiske musikere. Historias er en danse koncert hvor publikum får mulighed for at komme helt tæt på disse unikke kunstnere og kan opleve en passioneret og musikalsk fortolkning af ny Flamenco og Tango i et elegant setup. Repertoiret er sammenhængende blanding af fortolkninger af Astor Piazzolla´s mest kendte tango værker og egne komponerede numre.

Kort om Selene

Selenes styrke ligger i at skabe et stærkt og rørende samspil mellem danseren og musikeren ved at fusionere den moderne flamenco med andre genre og stilarter. Hun har en nyskabende og elegant vision indenfor dans og Selene er lige dele danser og musiker med hendes musikalitet og rytmesans, som resulterer i en unik symbiose mellem disse.
Den spansk-danske danser og koreograf Selene Muñoz har danset siden hun var fire år og skabte allerede som ni årig sin første professionelle produktion og begyndte få år senere at undervise og give workshops. Hun har bl.a. undervist danserne fra Den Kongelige Balletskole, NYC Ballet og kunstnere fra Cirque du Soleil.

I en alder af 14 år, begyndte hun at studere på det anerkendte flamenco akademi Amor de Dios i Madrid og i 2009 færdiggjorde hun sin uddannelse på Det kongelige danse konservatorium “Real Conservatorio Profesional de Danza”.

Selene har optrådt på nogle af de største scener i verden, bl.a. Guggenheim Museum i New York, World Expo i Shanghai, Reina Sofia Museum i Madrid, Tower of David i Jerusalem, House of Music og Tchaikovsky Concert Hall i Moskva, Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Operaen, Politigården og Louisiana Museum i Danmark, m.fl.
Hun medvirkede som danser og koreograf i to år i Sommerballetten på Bellevue Teatret og i Nøddeknækkeren i Tivolis Koncertsal. Og har bl.a. samarbejdet med Livgardens Tambourkorps og optrådt ved Kronprinsparrets Prisoverrækkelse og ved H.M. Dronning Margrethes 75- års fødselsdag.


Danser: Selene Muñoz
Percussion: Stephan Jarl
Kontrabas: Jesper Thorn
Vokal/blæser: Karen Duelund Guastavino
Lys: Súni Joensen
Kostumer: By Luna

Arrangør: Musikhuset Aarhus